Skip to main content

GUIDE: Hvilket cover passer til din personlighed?

16
0

Det er nok ikke en overdrivelse at påstå, at der findes minimum en type mobilcover til hver personlighed. Om det så er lavet af plastik, silikone, strik, slangeskind eller træ, er helt op til den enkelte. Pris, kvalitet og udformning er også en individuel præference, så hvad skal du vælge?

Her får du et par valgmuligheder, alt efter om du er fashionista, håndværker, gadgetnørd eller helst undgår et cover til mobilen, men godt ved at det måske er en god ide.

Fashionistaen

Her kommer især taske- og pungelooket ind i billedet. Slangeskind eller flot og stilfuldt print, som ikke kammer over i blingbling og plastikdiamanter, må siges at falde ind i denne kategori. Her handler det om at matche tøj, sko, taske og (sol)briller med et smart cover, så det ikke falder helt ud af sammenhængen. Det kunne fx være et iPhone X cover med roseprint.

Gadgetnørden

Er man nørd og kender de gode gamle Star Trek-afsnit med Captain Kirk, Spock, Bones og de andre, findes der et superfedt cover, som vil indgyde respekt blandt mednørder. Omdan telefonen til en communicator, i samme stil som det gamle crew brugte på deres away missions.

Er du ligeglad med udseendet på din smartphone, men stadig tilbøjelig til at fumle med den? Så er der håb forude. Tyske Philip Frenzel har begået en decideret genistreg med sit intelligente cover, som dog i stedet for at pumpe sig op som en airbag, skyder 8 fjedrende ben ud, når coveret opfatter en faldsituation. Coveret lader dog til stadig at være i udviklingsstadiet, men hold øje med det smarte cover.

Håndværkeren

Egentlig kunne det ovenstående cover også være praktisk til håndværkeren. Her foreslår vi dog et mere robust cover, som holder til lidt mere, og som ikke ved en fejl skyder sig selv ud i aktive situationer. Særligt Samsung laver dog allerede telefoner, som er tilegnet håndværkersegmentet, hvor coveret er en integreret del af telefonen. Har man valgt en af Samsungs highend-telefoner, er det dog nok nødvendigt at spare den for de værste stød og klemmesituationer, som man kan udsætte den for i løbet af en arbejdsdag. Der findes en lang række gode og robuste covers – både til Samsung og til mange andre populære mobilproducenters telefoner. Det er nærmest bare at stikke hånden ned i det store hav.

Coverhaderen

”Det fylder i lommen, og det får telefonen til at se dum ud”. Hvis det er din holdning til mobilcovers, så er du ikke alene. Du skal dog ikke være helt så bange for at smide et tyndt silikonecover på, som fx dette til en Samsung Galaxy S9, da du dermed opnår en vis beskyttelse af telefonen, samtidig med at du slipper for et stort og klodset udseende. Denne type covers findes til et stort antal smartphone-modeller. Man kan sige, du med et let silikonecover får det bedste af begge verdener. En ridsefri telefon, som kan klare lette faldsituationer, men som stadig ser flot ud.

Tags

David