Skip to main content

Disse online tools skal du kende til

12
0

Hvad end man er på jobmarkedet, eller man blot ønsker at få en smartere hverdag, så er det altid godt at have nogle online tools, som kan hjælpe en lidt på vej. Indenfor erhvervslivet findes der i dag et hav af forskellige tools og apps. I takt med at digitaliseringen i høj grad har taget fat i mere eller mindre alle brancher, har det aldrig været vigtigere at kende til de muligheder, der er online.

I dette skriv kigger vi nærmere på nogle af de mest nødvendige tools og systemer. Alle tools vil både være brugbare i erhvervslivet såvel som i det private.

Outlook har udviklet sig markant

En af de mailplatforme, der har udviklet sig markant de senere år, er Microsofts Outlook. Selvom Google med Gmail platformen længe har været foran, så har Outlook de seneste år udviklet sig til at blive en favorit for private såvel som i erhvervslivet.

Microsoft har endvidere proppet endnu flere tools ind i Outlook universet, og i dag er det muligt at have alt fra kalender til Office 365-pakken online ved hjælp af ens Outlook login.

Ønsker man at blive klogere på de mange muligheder, som Outlook har at tilbyde, så kan man med fordel investere i et Outlook kursus.

Dropbox er et must at have

Har du tidligere været ude for, at du pludselig har mistet nogle filer på din computer? Måske er din computer brændt sammen, hvilket har resulteret i, at alle dine filer er gået tabt? Det er der heldigvis råd for.

Dropbox er en af de største udbydere af lagring i skyen. Med Dropbox sikrer du dig, at alle dine filer altid kan tilgås via internettet. Det betyder også, at du vil kunne tilgå dine filer, selvom du sidder på en anden computer eller sågar telefon. Dropbox kommer både i en betalt og gratis udgave. Et alternativ til Dropbox er iCloud.

Wunderlist er nutidens svar på post-it-sedler

Er du træt af at skulle huske på ting ved at skrive det ned på et lap papir, så er Wunderlist et fantastisk alternativ. Med Wunderlist-appen kan du synkronisere dine to-do lister og huskelister direkte fra din telefon og over til din computer. Med andre ord har du dine lister centraliseret, så de kan tilgås fra hvilken som helst enhed, du nu måtte sidde med.

Wunderlist er også hyppigt brugt i erhvervslivet. Det er muligt at lave lister, som deles mellem medarbejderne. Når en opgave er fuldført, bliver den enkelte opgave blot tjekket af. På den måde er det nemt at se, hvor langt man som organisation er med de enkelte opgaver.

Der findes i dag et hav af forskellige tools. I bund og grund er den største udfordring at kunne skelne mellem de tools og systemer, som man har brug for, og hvilke man blot kan være foruden.

Tags

David